Brugerbetingelser
Disse betingelser gælder for din brug af Valino.dk og for alle tilmeldinger til Valinos service.
Indhold
Hvem står bag Valino
Sådan fungerer servicen
Samtykke til at blive kontaktet
Hvilke oplysninger vi indsamler
Videregivelse af oplysninger
Hvornår hører du fra udbyderne
Ingen forpligtelse til køb
Tilbagekaldelse af samtykke
Opbevaring og sletning
Dine rettigheder
Indhold på hjemmesiden
Rettigheder til indhold
Ændringer
Lovvalg
1. Hvem står bag Valino
Valino.dk ejes og drives af Admill ApS, Vestergade 48H, 8000 Aarhus C, CVR 39423367. Admill ApS er dataansvarlig for de oplysninger, du afgiver til Valino. Du kan altid kontakte os på info@valino.dk.
2. Sådan fungerer servicen
Valino sætter dig i kontakt med udvalgte udbydere af services til dit hjem, fx internet, mobilabonnement, forsikring og alarm. Når du udfylder en formular, sendes din forespørgsel til op til 3 udbydere inden for den kategori, du har valgt, så du kan sammenligne deres tilbud.
Servicen er gratis for dig. Valino modtager betaling fra udbyderne for at formidle kontakten. Betalingen kan i nogle tilfælde påvirke den rækkefølge, produkter og udbydere vises i. Betalte placeringer er tydeligt markeret som "Annonce".
3. Samtykke til at blive kontaktet
Du giver dit samtykke ved at sætte flueben i samtykkefeltet i formularen, før du sender den. Feltet er ikke udfyldt på forhånd.
Med dit samtykke giver du op til 3 udbydere inden for den kategori, du har valgt, lov til at kontakte dig pr. telefon, sms og e-mail med tilbud inden for netop den kategori. Du kan se vores samarbejdspartnere for hver kategori her:
Internet: Norlys, Call me, 3, Oister, Flexii, Hiper, eesy
Mobil: Norlys, Call me, 3, Oister, Flexii, Duka, eesy
Forsikring: Aros Forsikring, Storstrøm Forsikring, easySure Forsikring
Alarm: Ansnei
Samtykket gælder kun den kategori, du har udfyldt formularen for, og det gælder i 30 dage fra din tilmelding. Vil du have tilbud inden for flere kategorier, skal du udfylde en formular for hver.
Du kan altid tilbagekalde dit samtykke. Se hvordan i afsnit 8.
4. Hvilke oplysninger vi indsamler
Vi indsamler de oplysninger, du selv udfylder i formularen. Det er typisk navn, telefonnummer, e-mail og adresse samt svar, der er relevante for den valgte kategori, fx nuværende udbyder, boligtype eller husstandens størrelse. Oplysningerne bruges til at formidle din forespørgsel til de relevante udbydere. Kommer din tilmelding fra en annonceplatform som Meta, modtager vi oplysningerne fra platformen, præcis som du har indtastet dem.
5. Videregivelse af oplysninger
Kort efter din tilmelding videresender vi dine oplysninger til de udbydere, der skal give dig et tilbud. Udbyderne bliver selvstændigt dataansvarlige for oplysningerne, når de har modtaget dem. Al videre kontakt foregår direkte mellem dig og udbyderen. Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre end de udbydere, der fremgår af partnerlisten for den valgte kategori.
6. Hvornår hører du fra udbyderne
Du bliver typisk kontaktet inden for 1-2 hverdage eller det tidspunkt, som du selv har angivet. Vi kan dog ikke garantere det.
7. Ingen forpligtelse til køb
Du forpligter dig ikke til at købe noget eller skifte udbyder ved at tilmelde dig. Du giver alene tilladelse til, at udbyderne må kontakte dig med et tilbud. En eventuel aftale indgås direkte mellem dig og udbyderen på udbyderens egne vilkår.
8. Tilbagekaldelse af samtykke
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke:
på valino.dk/afmeld, hvor du blot indtaster dit telefonnummer eller din e-mail
ved at skrive til info@valino.dk
ved at ringe til os på 52 80 78 50 (man–fre 9–16)
Når vi modtager din tilbagekaldelse, beder vi de udbydere, der har modtaget dine oplysninger, om at slette dem og undlade at kontakte dig. Du kan også kontakte udbyderen direkte. Tilbagekaldelsen påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er sket før.
9. Opbevaring og sletning
Vi gemmer dokumentation for dit samtykke (tidspunkt, samtykke, kilde og dine kontaktoplysninger) i 5 år efter din tilmelding, så vi kan dokumentere samtykket ved eventuelle henvendelser.
10. Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig, og ret til at få dem rettet eller slettet. Du kan også gøre indsigelse mod behandlingen. Skriv til info@valino.dk, hvis du vil gøre brug af dine rettigheder. Du kan klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk. Læs mere i vores privatlivspolitik.
11. Indhold på hjemmesiden
Vi gør vores bedste for, at informationen på Valino.dk er korrekt og opdateret. Priser, produkter og vilkår fastsættes dog af udbyderne og kan ændre sig. Det endelige tilbud fra udbyderen er derfor altid gældende. Valino er ikke part i aftaler mellem dig og udbyderne. Vi hæfter ikke for udbydernes produkter, tilbud eller rådgivning, medmindre andet følger af ufravigelig dansk lovgivning.
12. Rettigheder til indhold
Tekster, grafik, logoer og øvrigt indhold på Valino.dk tilhører Admill ApS eller vores samarbejdspartnere. Indholdet må ikke kopieres eller bruges kommercielt uden skriftlig tilladelse.
13. Ændringer
Vi kan opdatere betingelserne. Den version, der var gældende, da du tilmeldte dig, gælder for din tilmelding.
14. Lovvalg
Betingelserne er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved de danske domstole.
Senest opdateret: 25.09.2026
Læs også: Privatlivspolitik · Cookiepolitik